Advent – nu kommer julen
Jul er en af de vigtigste fester for kristne

De fire uger før jul kaldes advent, og vi har en dejlig tradition med at tænde lys hver søndag op mod jul. Et indblik i adventstidens historie og traditioner lukker op for ny inspiration og glæde i denne tid.Vi kender advent som en forventningstid. Her åbner vi julekalendere, tænder kalenderlys og adventskransen. Hele tiden bliver vi mindet om, at vi tæller ned. Tæller ned til, at Jesus skal fødes i stalden i Betlehem. Det er tæt på, at han kommer. Og ”advent” kommer fra det latinske ”adventus”, der betyder ankomst.

Tiden har et bodspræg, for at man skal gøre sig klar til at tage imod Kristus. I adventstidens tekster tales der ikke kun om at berede sig på jul, men også på Kristi genkomst ved tidernes ende. Derfor har advent i kirken også et andet præg end i den almindelige opfattelse i dag, hvor advent er julen på forskud.
Samtidig er adventstiden starten på noget nyt, fordi kirkeåret ender og starter forfra 1. søndag i advent.

Adventsstjernen er et vigtigt element i adventsfejringen i Brødremenigheden

I Brødremenigheden i Christiansfeld bliver menigheden vækket af basunernes klang første søndag i advent, når blæserne ved 8 – tiden går rundt i bykernen og spiller koraler med tilknytning til adventstiden.
Adventssøndag hænger man også en adventsstjerne op i kirken og i hjemmet. Stjernen er ikke blot et symbol på Betlehemsstjernen – ledestjernen; men også på Jesus som morgenstjernen.
Hvor Adventsstjernen først blev udbredt i dette århundrede, har morgenstjernen været brugt langt tilbage og indgår bl.a. som udsmykning på kirkens spir.
I Sverige består adventskransen normalt af fire lys ved siden af hinanden i en lysestage. Lysestagen pyntes med tyttebærgrene eller mos. Her pynter man desuden med elektriske adventsstjerner i vinduerne. Første advent er en dag, hvor mange svenskere besøger kirken. Sammen med prædikenen julemorgen, er det årets mest besøgte højmesse.