Julen – hjerternes fest?

Når jeg siger jul, tænker nogle: julegaver, julemænd, juletræ, andesteg og ris á la mande. Andre tænker: Betlehem, Jesusbarn, Maria og Josef, tre vise mænd, hyrder, julegaver, kirke, fest og hygge. Mens nogle helt tredje tænker: Kulde, vinter, sult, ingen fest, ingen glæde, det er et spørgsmål om at overleve og holde sig varm.

I Danmark er det nok de to første eksempler, som trækker i hjerterne op til julen. Pigen med svovlstikkerne er et stykke kultur, skrevet af H.C. Andersen. Pigen, der døde uden for de riges dør juleaften, er et rørende juleeventyr – måske kniber vi en lille tåre, for det er så poetisk og smukt, når hun til himlen farer med sin allerkæreste bedstemor. Men er det virkelig så romantisk?
Prøv et øjeblik at forestille dig, at dit hjem ikke eksisterer, bilen er væk, intet job og ingen penge til mad. Børnene græder, fordi de fryser og er sultne. Gaderne funkler med lys, og butiksruder oser af romantik, julehygge, gaver og mad. Men for dig er det blot en skueret.

Det lyder barskt, uhyggeligt og det ødelægger vores dejlige julehygge og julestemning. Øv! Vi har jo travlt med at skrive ønskelister, købe ind, invitere gæster og pynte vore hjem op til den store højtid. Men det er virkeligheden for nogle mennesker. Hvad kan vi gøre ved det? Vi har problemer nok med at finde ud af, hvad vi skal ønske os i år, for vi skal da have gaver til jul, ska’ vi ik’?

Små gaver kan forvandle liv. Hør, hvad russiske adopterede Claire Peterson på 19 år skriver fra Texas: Hver jul pakker mine adopterede søstre og jeg 30 skoæsker med gaver, som vi sender til børn i nød rundt i verden. Vi var nemlig engang én af dem. Før John og Marie Peterson adopterede mig, boede jeg på et russisk børnehjem, fordi min mor var alkoholiker og forlod mig, da jeg var fem. Jeg fik min første gave som 13-årig. Da de amerikanske missionærer gav mig gaven, begyndte jeg at græde. Bare det at vide, at nogen på den anden side af jorden elskede mig og tænkte på mig, rørte dybt ved mit hjerte.

Må jeg komme med en lidt sjov og måske provokerende ide? Hvad med at ønske dig, at én af dine gaver bliver sendt til fattige børn eller familier i juletiden? Vi får alligevel så mange gaver – kan vi mærke, hvis vi undværer én enkelt?
Julen er jo hjerternes fest, er den ikke?