Når hverdagen trænger sig på
Christian Poulsen er sognepræst
i Snejbjerg ved Herning og tidligere
formand for Indre Mission i Danmark.Englen sagde: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. (Lukasevangeliet 2,10-11)
En række engelske kirker gik for nogle år siden sammen om en reklamekampagne, der midt i juletravlheden skulle få mennesker til at standse op og besinde sig på julens egentlige indhold og budskab.
På én af kampagnens plakater ser man én af de tre vismænd knæle ned ved krybben med barnet. Han rækker sin dyrebare gave frem mod barnet, og alt er, som det skal være. Alle vismandens attituder passer perfekt til situationen. Her står han over for det største under, at Gud er blevet menneske!
Og alligevel er der ét forhold, der får det hele til at slå en kolbøtte! Teksten på plakaten siger: Netop i det øjeblik gik det op for vismanden, at han havde glemt at fjerne prismærket! Pinligt!
For mit vedkommende gik den rent ind! For situationen rummer mindelser om en eller anden pinlig situation, jeg har været lige ved at komme i selv. I det hellige øjeblik, vismanden knæler ned for at give himlens og jordens kongesøn sin kostbare gave, da vælter alt det, der har fyldt hans travle hverdag og hans rejseforberedelser ind over ham. Prissedlen! Kender vi ikke til at møde barnet i krybben på samme måde?
Det er jo sådan, vi fejrer Jesus fødsel. Vi hører evangeliet om barnet i krybben. Vi hører om englens besked til de fattige hyrder, så det når ind i vor egen fattigdom. Vi hører, at den store glæde skal være for hele folket. Den er også til mig! Vi bringes med op til stalden i Betlehem. Vi ser barnet i krybben! Gud er blevet menneske! Vi hører et ord ind i vores frygt: Frygt ikke, se jeg forkynder jer en stor glæde! Vi hører det største sagt til os: I dag er der født jer en frelser. Vi knæler ved siden af vismænd og hyrder!
Og så vælter hverdagen ind over os. Prissedlen. Det, jeg også lige skulle have gjort. Garantibeviset. Det, der bekymrer mig allermest: helbredet, familien, jobbet, nøden i verden, den politiske situation!
Vi kan ikke høre selv det største sagt til os, vi kan ikke stilles over for det største under, der tænkes kan, uden at vi også er i vismandens situation: At alt det, vores hverdag og virkeligheden er fyldt af, vælter ind over os.
Pinligt – eller er det? Det vil jeg gerne vende tilbage til!
For vismanden røber ved sin forskrækkelse over det med prismærket en misforståelse, som vi er fælles med ham om. Nogle gange tror vi, at den afgørende pris, når det handler om julen, er enten er prisen på de gaver, vi giver hinanden, eller prisen på de gaver, vi kan givet til barnet i Betlehem! Men der tager vi fejl!
Julenat taler barnet i krybben klart og tydeligt om den pris, Gud selv har sat på mennesket: Gud har sat den pris på mennesket, at han, for at være dets frelser, selv bliver et menneske! Der ser du den pris, der er sat på dit menneskeliv! Også på det mest ynkværdige menneskeliv, det menneskeliv, der blandt os regnes for ingenting. Gud har sat pris på alt menneskeliv ved selv at blive menneske!
Det betyder, at Guds søn godt ved, hvad det vil sige at være menneske. Han kender til alt det, et menneskeliv er fuldt af. Prissedler, der ikke kom af, eller noget af alt det andet.
Når du knæler ved krybben, må prissedlen godt sidde på det, du kommer med. Du må også tage det frem, du helst ville gemme på ryggen. Barnet i krybben er Guds søn, der er blevet menneske! Det betyder, at de mest kostbare gaver ikke slår til. Men du må give ham din uro og alle dine bekymringer. Du må give ham din glæde og din sorg. Du må give ham alt, hvad du er.
Hør det så igen: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.
Kristelig Pressebureau
