Vores nye liv i Kristus!

Jesus død og opstandelse giver evigt liv til den, som tror – men har vi forstået, hvilken betydning det har i vort jordiske liv, at vi nu er arvinger til Guds rige?

men Kristus lever i mig – mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Galaterbrevet, kap. 2, vers 20.

”For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.” Romerbrevet, kap. 10, vers 9.

Ved troen på, at Jesus Kristus er Guds søn, at han døde på korset for igen fra Guds hånd at blive oprejst fra de døde, og hvis du inviterer ham til at blive Herre over dit liv, er du frelst til evigt liv. Det vil sige, at du fra at have tilhørt verden og denne verdens hersker (Satan) nu tilhører Jesus Kristus. Du er ud af hans slægt og arving til hans rige. Dette er fantastisk, du er arving til Guds rige.

 

At være Guds arving:

Når vi taler om arv og arving, vil de fleste af os nok tænke på materielle ting. Men vi kristne har arvet noget, som ikke kan gøres op i penge. Når vi kigger på Galaterbrevet kap. 2 vers 20, så ser vi, at vi ikke lever mere selv, men at Kristus lever i os. Ikke nok med at vi arver et evigt liv, vi er også arvinger ud af en ny slægt. En slægt, som bringer nogle nye karakteregenskaber ind i vores liv. Vi behøver ikke længere knytte os til vores fortid, vores gener og dna. Vi har Jesus Kristus i os.

”Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham”. Johannesevangeliet, kap. 6, vers 56.

”Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv”. Johannesevangeliet, kap. 6, vers 63.

Jesus siger selv, at vores kød, det som er skabt i os fra verden, ingen gavn gør. Det, der gør levende, det, der giver nyt liv i os, er Helligånden, som virker i os gennem Guds egne ord. Vi kristne har arveret over Guds ord og hans løfter, endnu mens vi lever her på jorden. Vi behøver ikke vente på den del af vores arv.

 

Skjult i Kristus:

”Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed. Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan. Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.
Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer”. Kolossenserbrevet, kap. 3, vers 2 – 16.
Det er Kristus, som skal frem i os. På Kristi kærlighed skal vi kendes. Det er ikke den menneskelige kærlighed, som Kristi legeme har brug for, det er Kristus’ betingelsesløse kærlighed gennem os. Det er heller ikke vores egnethed der er brug for, men hans kraft og styrke i os, ej heller duer vores kundskab, men kun hans visdom og kundskab. Står vi fast på ham under alle omstændigheder, lever vi skjult i ham.

 

At knytte os til Kristus skaber forvandling:

Vi knytter bånd/venskab med Jesus ved at lære ham at kende. Dette ved at bruge tid på at studere hans væsen og hans forordninger. Relationer bliver skabt, ved at vi bruger tid på hinanden, og relationen til Jesus Kristus er ingen undtagelse. Vi skaber en relation til Jesus ved at lære ham at kende, fx ved at studere Bibelen eller gennem stille / lyttende bøn, hvor du lader ham tale til dig og gøre sit værk i dig. Mange har problemer med at tro på, at Jesus virkelig er den, han siger, at han er. Vi skaber et billede af ham ud fra egne erfaringer. Jesus er kærlighed. Ved at tillægge ham andre egenskaber hopper vi med på djævlens løgne. Vedvarende brug af Guds ord opbygger troen.

Derefter kan vi gøre troen levende og virksom ved at takke Jesus for den, han er. Gennem taksigelser og lovprisning til ham arbejder Ånden i os og fylder os op med Jesus’ herlighed, med Jesus’ væsen. Det bør ikke kun gøres ved en ugentlig kirkegang, men daglig. Venskaber er tidskrævende. Gode relationer opnås kun gennem gensidig interesse for, hvem den anden er, og ikke hvis vi udelukkende søger mennesker, når de kan opfylde vores behov. Jesus ved alt om dig, ved du alt om ham? Ved du, hvilken arv du har rettigheder til?

”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.” 1. Peters Brev, kap. 5, vers 7.

Mange af os kommer frem for Herren med vores problemer. De færreste af os trækker os herefter tilbage i dyb tro og overbevisning om, at Gud griber ind. Vores tro er for lille. Gud vil gribe ind, når hans tid er. Ventetiden kan være svær, og ofte føler vi, at Gud har glemt os, og vi handler derfor selv på sagen. Det vi mangler, er Kristus i os. Vi mangler at tage den arv til os, som er givet os ved troen på Jesus Kristus som Guds søn. Gud kan virke ved at forandre vores situation udefra. Men han kan også virke i os og gennem os. Når vi er fyldt op af Kristus, vil det være ham, som bærer vores byrder. Her begynder vi at leve i det barnekår, som vi er kaldet til.
Lad Gud forvandle dig:
Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen. 1. Peters brev, kap. 5 vers 10 – 11.
Gud forvandler os. Dette gennem vores villighed til at lade os forvandle. Villighed til at lade vores kød/egne meninger/begær efter verden dø for at Jesus Kristus, ved Helligåndens virke i os, kan komme til. Det sker ikke ved, at vi holder fokus på vores egne elendigheder, sjælelige såvel som verdslige, men ved at vi holder fokus på Kristus, på hvem han er. Kun djævlen ønsker, at du begraver dig i dine elendigheder.

 

Hold fokus på Kristus:

Peter kunne gå på vandet, da Jesus kaldte ham til det. En håbløs opgave, som kun lykkedes, fordi Peter stolede på Jesus og holdt fokus på ham. Så snart Peter slap sit fokus på Jesus, begyndte han at synke i vandet. Vandet er her et symbol på vores problemer, som meget vel kan stige os over hovedet, hvis vi ikke formår at holde fokus på Jesus. Vi kan drukne i vores problemer, hvis vi ikke holder fokus på Jesus Kristus. Paulus og Silas blev kastet i fængsel i Apostlenes Gerninger, kap. 16 vers 23. I stedet for at kigge på omstændighederne lovpriste de Herren. Deres lænker sprang, og de låste døre sprang op. Det samme vil ske i dag i vores liv, dersom vi holder fokus på Jesus Kristus i taksigelser og lovprisning. Vores lænker vil sprænges, og låste døre (nye muligheder) vil åbnes.

 

Det starter med dig

Al forvandling starter med os selv. Det er kun den enkelte selv, der kan søge forvandlingen bort fra kødets gerninger og elendigheder og ind i Helligåndens kraft og styrke i os og gennem os. Enhver må stræbe efter at blive Jesus lig. Ikke i egen kraft, men ved brug af Ordet. Det er gennem Guds egne ord, at forvandling sker.
Tag ejerskab over Guds ord, pris Herren for den, han siger, at han er. Gud elskede kong David. David var ikke perfekt, men Gud elskede ham og var med ham, fordi David i alle situationer søgte Gud og gennem lovprisning viste, at han kendte Herren.