Lever vi i den sidste tidsalder?

Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved

I ”Deadline” d. 9.8.15, der bl.a. handlede om de 2 atombomber over Japan for 70 år siden, stilledes spørgsmålet: ” Hvad er det for en verden, vi vågnede op til dengang? Lever vi i den sidste tidsalder, hvor der ingen vej er tilbage?”
Evighedens alvor mangler dog i denne vigtige debat, for et så alvorligt spørgsmål kræver et guddommeligt svar, og det kan en gudløs og Kristus-fremmed verden ikke give.
I stedet garneres pseudo-alvoren i TV-sammenhæng med larmende morskab, ofte med en frivolitet, man også kendte fra besættelsestidens dage, hvor der blev sunget: ”Det går bedre og bedre dag for dag/bedre og bedre dag for dag/ du skal more dig og smile/selvom verden syn’s du burde fortvi’le!” – ”De morer sig til døde” var engang titlen på en norsk bog.
Men debatspørgsmålene er i sig selv aktuelle nok og gør som altid Bibelen ”brandaktuel” og vil gøre det mere og mere, som vi nærmer os denne ”sidste tidsalders” apokalyptiske afslutning.
Kristi efterfølgere, som er den eneste, levende bibeludgave, de gudløse læser, kan (eller burde kunne) med myndighed give det sande svar på nævnte TV-programs aktuelle spørgsmål. Vi bør kunne med livet som indsats åbne Bibelen og forkynde Himmelens ultimatum med den korteste vækkelsesprædiken, Jesus har holdt:
”Tiden er inde, og Guds rige er kommet nær! Omvend jer og tro på evangeliet!” (Mk. 1:15).
”Vi er ikke kommet for at underholde jer, men for at åbne Bibelen for jer!” Sådan begyndte Billy Graham sin vækkelsesprædiken på Ullevål Stadion, Oslo, i 1955. Det er toner, der først og fremmest bør vække os , som bekender os til de fortabtes absolut eneste Frelser, så vi kan være deres ”Bibler” som vor tids vidnesbyrd (1. Tim. 2:6), for kun sådan vil evangeliet blive kendt dér, hvor det er ukendt.