Ny protestaktion imod statslig indblanding
Foreningen ”Med Grundslov skal land bygges” tager i et nyt borgermanifest afstand fra Danmarks nye ’religionslov’, der bl.a. indebærer, at frikirke- præster skal underordne sig loven om homo-vielser for at have vielsesret.
Ved generalforsamlingen i Horsens for foreningen ’Med Grundlov skal land bygges’ lørdag d. 7. april blev der fremlagt et manifest, som med syv artikler tager afstand fra ’den nye religionslov’, som blev iværksat nytårsnat.
Foreningen førte sidste år en retssag imod staten, fordi kirkeministeriet under manu Sareen indførte homoseksuelle vielser i Folkekirken. Foreningen mener, det er et overgreb fra staten på kirkens indre og åndelige anliggende, som staten ikke hidtil har blandet sig i.
Men foreningen tabte som ventet sagen. Statens advokat argumenterede for, at folkekirken ikke kun var et kirkesamfund, men også en del af statsforvaltningen. Derfor kunne staten også bestemme over kirkens embedsmænd.
Ny sag om frihed
Nytårsloven er begrundet i Betænkning 1564, der bærer titlen: ’En samlet lovregulering om andre trossamfund end folkekirken’.
Manifestets syv artikler frasiger sig statens definition af landets evangeliske, frikirkelige menigheder som ’fællesskaber, der tror på transcendentale magter’.
Det modsætter sig lovens krav om, at ’borgerne skal gøre sig fortjente til at blive tilgodeset med statens værn og støtte’, hvis de (som det formuleres) ’adlyder kejserens befalinger’.
”Dette er en overtrædelse af grundlovens 70. paragraf,” mener foreningen.
”Den erklærer, at ingen på grund af sin trosbekendelse kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige rettigheder.”
Manifestet, som blev enstemmigt vedtaget, tager afstand fra indførelsen af enhver form for statslig ledelsesstruktur i den kristne menighed.
”En sådan ordning er i uforsonlig modstrid med grundlovens 67. paragraf,” hedder det, ”der tilsiger borgerne ’retten til at forene sig (organisere sig) i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres (ikke statens) overbevisning’.”
Nej til registrering
Manifestet tager fremdeles afstand fra en statslig, elektronisk registrering af de kristne, frikirkelige myndige medlemmer.
”Sporene skræmmer,” hedder det. ”Vi nægter at efterkomme,” erklæres det, ”ethvert krav om vore forkynderes forpligtende underskrift på et hvilket som helst dokument, som er i modstrid med deres kristne bekendelse.” De kristne bør absolut adlyde den verdslige øvrigheds love,” hedder det i Den Augsburgske Bekendelse, ”medmindre disse fordrer, at man skal synde; da bør man adlyde Gud mere end mennesker” (artikel 16, stk.4 og Ap.G.9:29).
Forsvar for jøderne
Borger-manifestets syv artikler blev stykke for stykke enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen.
Især herskede der udelt enighed om at stille sig på de jødiske medborgeres side med hensyn til lovens 7. artikel stk.6, som fordrer en dokumentation eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritualer.
”Den dag,” hedder det i manifestet, ”den nye religionslov fordriver Det Mosaiske Trossamfunds medlemmer fra hus og hjem (ved som på Island at søge at gennemføre 6 års fængselsstraf for overtrædelse af omskærelsesritualet) er den mest skæbnesvangre dag i Danmarks historie.”
Manifestets fulde ordlyd kan findes på grundlovsforeningens hjemmeside (www.medgrundlovskallandbygges.dk).
