Interview med kurderen, som måske har fundet resterne af Noahs Ark
Kurderen Parasut er i gang med at opbygge ”Noahs Landsby” neden for Mt. Ararat. Her skal de ældgamle krukker og andre ting fra fundet udstilles, og her skal forskere kunne slå sig ned i længere perioder for at forske i det bibelske bjergs mange hemmeligheder.
I september 2018 fik jeg mulighed for at tilbringe et par dage sammen med med Achmed Ertugal – bedre kendt som bjergbestigeren Parasut, manden, der fandt Noahs Ark, eller i hvert fald en meget stor trækonstruktion på toppen af Mt Ararat.
Parasut er for en del år siden flyttet til Istanbul. Men vi mødtes på hans gamle hjemegn i den østligste, kurdiske del af Tyrkiet. Dér, hvor armenierne engang boede, og hvor han i 2008 fandt en resterne af en stor trækonstruktion i 4200 og 4900 meters højde på det bibelske bjerg Mt. Ararat.
Det var her, Noahs Ark ifølge 1. Mosebog kap. 8, 4 ”gik på grund i Ararats bjerge”.
Gennem århundreder, men især efter 2. verdenskrig, har bjergbestigere forsøgt at finde resterne af arken under Mt Ararats is og vulkanske sten.
Men i 2008 skete der noget epokegørende, da Parasut fandt mægtige bjælker, trapper, krukker m.m. i en sprække i bjerget ca. 4200 meter oppe.
Jeg optog et interview med Parasut på video for at fastholde oplysningerne fra denne kurder, som nu desværre er truet af en alvorlig kræftsygdom.
Noahs Landsby
Optagelsen skete i hans projekt ”Noahs Village”, som han bygger nedenfor bjerget på den vestlige side.
– Du var den mand, der fandt den store træ-konstruktion på Mount Ararat i 2008, som blev offentliggjort i 2010. Nu har du bygget dette sted. Hvad er din hensigt med Noahs Village? Hvad vil du bruge det til?
– Vi startede med at bygge på stedet for et år siden. Vi kalder det et forskningscenter.
I dag kan vi ikke se Mt Ararat klart, fordi der lidt overskyet, men vi kan se Lille Ararat ved siden af. Vi er meget tæt på hovedvejen, der løber nedenfor bjerget.
Vi laver bygninger, der skal bruges til museum og bibliotek. Der skal være et forskningscenter for de mennesker, der skal undersøge, hvad der findes på bjergene. Hvis vi finder noget interessant, bliver det flyttet ind på museet og beskyttet. Det bliver ikke flyttet til en anden by. Dette vil være et privat museum.
138 genstande fundet
– Du har også selv fundet nogle ting?
– Vi har fundet mere end 138 genstande, og det skal alt sammen placeres her.
– Og de ting du har fundet, kan være mere end tusind år gamle?
– Mere end det. Nogle ting er mere end 3.000 år gamle.
– Fandt du disse genstande ved ”arken”?
– Ja, på de pågældende A- og B-placeringer. Vi har stadig mange ting, der skal gøres, mens vi venter på den videnskabelige undersøgelse.
– Du var bjergbestiger før…?
– Ja.
– Og sikkerhedsvagt?
– Ja, og jeg var sikkerhedschef i området omkring bjergene.
– Du fortalte mig, at din far plejede at opholde sig på Ishak Pasha palace?
– Han var den officielle bestyrer og vagtmand på paladset i omkring 38 år.
– Så du kender dette område meget godt?
– Ja naturligvis gør jeg det.
Fundet af arken
– Hvad gjorde du, da du fandt stedet med alt det gamle træ? Var det en stor overraskelse for dig?
– Nej, for vi har altid kendt til det fra vores families historie, men det er en overraskelse, at det er så svært at sikre beskyttelsen af stedet og komme i kontakt med de rigtige mennesker til opgaven. Det har været svært at nå ud til folk med fundene. Det er ikke kun for os selv. Vi ønsker at dele det med verden, men vi venter på det rigtige tidspunkt og de rigtige mennesker, og ikke mindst ærlige mennesker, der er i stand til at håndtere beskyttelsen af fundene, så det bliver til gavn for alle mennesker.
Hemmeligheden
– Mange amerikanere har været her igennem årenes løb og har besteget bjergene for at finde arken, men de fandt aldrig noget.
– Jeg har mødt de fleste af dem. Fra 1980 og til nu har jeg fx mødt Ron Wyatt og astronauten (James Irwin), David Fasold, Richard Bright, Randal Price, Don Patton…
– Vi har også mødt italienere, europæere, arabere… Alle har deres egen mening om, hvad der er sandt, og hvor de skal søge. Nogle søger i Ahora kløften på den nordlige side af bjerget. Folk leder i helt forskellige retninger.
– Hvorfor har du ikke fortalt dem, at du havde en ide om, hvor arken var?
– Frem til 2002 havde jeg ingen tillid til de mennesker, der kom for at søge. Men så mødte jeg præsten og folkene fra Hong Kong, og så begyndte jeg at arbejde sammen med NAMI-gruppen.
Jeg viste dem hulen, og vi fortalte nyheden til verden.
– Men før den tid kunne jeg ikke finde de rigtige mennesker, jeg turde give ansvaret for sikkerheden af området og fundene. Det er meget vigtigt, det er mennesker, der ikke ødelægger fundene.
– Måske vil jeg dø inden, for det vil tage mindst 10 år at få alle tingene undersøgte og bragt ned, siger Parasut.
På det tidspunkt vidste jeg ikke, at han kort efter ville få konstateret leverkræft.
Parasut kan ikke skjule, at han ikke har den store fidus til besøgende fra Vesten.
– Videnskabsfolk er ofte misundelige på hinandens opdagelser og iagttagelser, og jeg tror, at det er grunden til den negative omtale, som vi har oplevet.
De kan komme, og de kan fortælle os, hvad de finder ud af.
– Jeg har aldrig sagt, at fundene er vores. Jeg ønsker at dele med de rigtige folk og de rigtige universiteter. De kan komme med deres dygtighed til Mt Ararat-regionen.
Hvor er fundet?
– Ligger fundene placeret i nærheden af, hvor vi står nu?
–Ja, det ligger i bjergene bagved os i midten af skyerne.
– Er det dækket af is?
– Nogle gange, ja, men indeni hulen er der is. Det ligger indenfor gletcheren. Men netop i år (2018-19) er der smeltet en masse på Mt. Ararat, fordi der har været meget varmt.
På sydøst-siden af bjerget er der næsten ingen sne tilbage.
– Er bjerget dækket af sne i vintertiden?
– Ja, der kommer normalt store mængder sne helt ned til denne dal i januar og februar.
– Hvornår på året er det bedst at bestige bjergene?
– Bjergbestigning er bedst i slutningen af maj og frem til oktober. Det er dog sikrest at opholde sig på bjergene og arbejde i hulerne i efteråret og i foråret. Hvis man skal arbejde i hulerne, er foråret godt, men hvis sneen smelter, risikerer man, at store sten river sig løs og rutsjer ned. Det er en stor risiko. September er en god måned.
– Hvor langt er der derop?
– Lokationen er placeret i cirka 4200 meters højde. Der ligger også et sted ca. 700 meter højere oppe.
– Er det tilladt for folk at gå derop på egen hånd?
– Folk må opholde sig lige hvor de vil i bjergene. Problemet for dem er, at de ikke kan finde de steder, de leder efter. Mange har forsøgt, men det er ikke lykkedes for nogen.
Lige ved Silkevejen
– Forskningscentret her er godt placeret i forhold til bjergene…
– Ja, det er af hensyn til forskningen. Det ligger tæt på Mt. Ararat, og det her er Silkevejen, som fortsætter ind gennem Iran.
– Vi forsøger at lave et afslappet sted for forskerne, som typisk er her i nogle måneder ad gangen, mens de arbejder på bjergene. Det er vigtigt, at stedet fungerer i forhold til logistik, ro og indkøbsmuligheder, siger han.
– Vi har bygget det, men det er kun halvfærdigt. Jeg leder efter samarbejdspartnere, men det er ikke nemt at finde de rigtige. Forretningsfolkene her i området har en anden mentalitet. De tænker kun på fordelene for dem selv.
– Ønsker du en samarbejdspartner uden for dette område?
– Ja, det er det nødt til at være.
Som en Oase
– Du bor selv i Istanbul nu?
– Ja, det gør jeg. Men jeg opholder mig cirka halvdelen af tiden i dette område. Jeg arbejder med sikkerheden. Ikke mindst for alle mine nyplantede træer.
– Hvor mange træer, har du plantet her?
– 2500 træer har vi plantet. Stort set alle er frugttræer. Vi har mandel, aprikos, æbler, kirsebær, Det bliver en meget flot syn.
– Hvor stort er dit område?
– Omkring 170.000 kvadratmeter, og jeg har fået alle de tilladelser til stedet, som jeg har skullet bruge. Fra Kultur og turistministeriet, egnsudvikling.
– Vi håber, det lykkes dig at færdiggøre arbejdet, og at nogen vil støtte dig.
– Jeg håber, vi bliver hørt af nogen, som kan være os en hjælp.
Men vi vil gerne oprette en bjergbestigerskole her, og vi vil gerne have andre aktiviteteter, som kan hjælpe økonomien.
– Hvad med et hotel?
– Måske i fremtiden. Jeg tror, stedet her kan få millioner af turister til at komme hertil. Det er meget mere, end vi kan overkomme, men det vil være godt for området og de lokale folk.
– Kommer her også besøgende fra Iran?
– Ja, det gør der. Vi har bygget en model af Noahs ark, og folk spørger meget interesseret, mens de tager en masse billeder. Det giver håb til folk på egnen.
Det må være arken…
– Du vil ikke selv påstå, at det er Noahs Ark, du har fundet oppe i bjergene, men undrer du dig ikke over, hvad det kan være?
– Jeg har talt med professorer, arkæologer og eksperter i oldtidshistorie, og de siger alle sammen, at det må være Noahs Ark.
Ingen ville kunne leve oppe i 4.200 meters højde. Det er umuligt.
Men du ved, vi har en masse misundelige folk, som angriber os verbalt. Jeg er meget åben, og jeg venter stadig på hvad som helst, der kan få os til at komme et skridt nærmere en forklaring.
Læs også: Derfor er fundet af Arken så vigtig