Ny lov kan forhindre KFS i at få adgang til gymnasier

– KFS har selv efterspurgt en ensartet lovgivning på området. Men definitionen med dens skelnen mellem religiøst forkyndende og samfundsengagerende er problematisk.

Det siger KFS’ sekretariatsleder Peter Bjerre. Om baggrunden forklarer han, at flere gymnasier afviser at give KFS tilladelse til at invitere til et event om tro med kaffe og kageuddeling. Nogle steder besvarer rektor KFS’ forespørgsel om et sådant arrangement med, at ”Tro er en privatsag”, eller at ”Skolen er et sekulært sted”. På mange gymnasier handler det om, at man vil behandle alle religiøse organisationer ens – og derfor afviser alle.

Politisk dagsorden

I Kristeligt Dagblad den 21. juni vurderer professor i religionsret Lisbet Christoffersen sagen som endnu et eksempel på, at danskerne generelt anser religion for at være mere farlig end politik. Men ifølge Peter Bjerre handler lovforslaget ikke om, at Børne- og Undervisningsministeriet prøver at komme religion til livs. Derimod er det et ”uheldigt” forsøg på at imødekomme et ønske fra KFS og DUF.

Især blandt politikere på højrefløjen er der et ønske om at hindre radikaliserede grupper i at påvirke unge på gymnasierne. Samtidig forsøger man at undgå at diskriminere. Man ønsker ikke at afvise demokratiske, kristne grupper; men ofte vælger både politikere og gymnasiernes ledelse den lette løsning, nemlig at afvise samtlige religiøse organisationer, vurderer Peter Bjerre.

Høringssvar fra KFS

Kristeligt Forbund for Studerende er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og som sådan forhåndsgodkendt som en demokratisk og ”samfundsengagerende organisation”. Men i lovforslaget skelnes mellem ”religiøst forkyndende” og ”ikke forkyndende” samfundsengagerende organisationer, forklarer Peter Bjerre.

Subjektiv vurdering: I et høringssvar, som KFS sendte til Børne- og Undervisningsministeriet den 20. juni, påpeger Peter Bjerre, at lovforslagets afgrænsning i forhold til religiøs forkyndelse er problematisk. Ordet forkyndelse bliver nemlig uddybet med ”agerer[…]belærende”, og det kan let blive en subjektiv vurdering. Og så er man lige vidt, når det gælder risikoen for en vilkårlig afvisning af KFS.

Forskelsbehandling: Er det fx forbudt at dele sin egen overbevisning – eller vil det blive opfattet som belærende? Og hvordan kan man være samfundsengagerende i religøse foreninger og humanitære organisationer uden at kunne tilbyde medlemsskab?
Denne restriktion gælder vel at mærke ikke for de politiske ungdomsorganisationer, påpeger Peter Bjerre i KFS’ høringssvar.

Retningslinjer for budskaber: KFS udtrykker også betænkelighed ved, at uddannelserne ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal udarbejde retningslinjer for, hvilke budskaber, der må formidles. Elevernes demokratiske dannelse er afhængig af, at der gives plads til forskellige synspunkter, så længe disse ”holdes inden for den demokratiske ramme, ikke er diskriminerende osv.,” skriver KFS.

Tidsmæssig afgrænsning af besøg: Det fremgår af bemærkningen til lovforslaget, at skolerne kan begrænse de samfundsengagerende ungdomsorganisationernes ret til besøg til en årlig dag og et bestemt tidspunkt. Det vil være næsten umuligt for en forening som KFS, hvor meget af arbejdet bæres af frivillige, som investerer tid og energi i foreningen.

– Så kunne vi måske kun få tildelt den 22. december hvert år, udtaler Peter Bjerre til Udfordringen.

Uddrag af forslaget (1)

”…Efter det foreslåede vil retten til adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsorganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkyndende øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besøget agerer pågående eller belærende.

Samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt, men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst forkyndende, vil skulle have ret til adgang på lige fod med andre samfundsengagerende organisationer.”

Uddrag af forslaget (2)

”Ungdomsorganisationer fra opstillingsberettigede partier i Danmark vil til hver en tid skulle omfattes af retten til adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Ungdomsorganisationer med et forkyndende og/eller kommercielt formål vil ikke skulle sikres adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne”.

(Kilde: udkast fra Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22, BUU Alm.del – Bilag 172) ”Lovforslaget forventes fremsat Okt. I (åbningsugen),” skrev børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) den 23. maj 2022.