Bønnens hemmelighed: At bede til Faderen i Jesu navn

Jesus er vor mellemmand, forbeder, stedfortræder og Herre. Han står mellem os og Faderen. Der står ikke nogen steder i Bibelen noget om, at Jesus opfordrede sine disciple til at bede til sig. De skulle altid bede til Faderen, i Jesu navn.

Hvis vi vil være sikre på at komme ind for tronen, så må vi være i overensstemmelse med de anvisninger, som gives i Guds Ord. I Johs. 16:23-24, står der: ”På den dag skal I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig siger jeg jer: hvis I beder Faderen om noget, skal han give jer det i mit navn. Hidtil har I ikke bedt om noget i mit navn; bed; så skal I få, for at jeres glæde må blive fuldkommen.”

Ved Faderens højre hånd

Læg mærke til, at Jesus siger: ”På den dag skal I ikke spørge mig om noget.” Han sagde dette lige før sin bortgang. Han talte om sin stedfortrædende gerning ved Faderens højre hånd, efter at han var faret til himmels og havde taget plads i Himmelen. En anden oversættelse siger: ”På den dag skal I ikke bede til mig.” Jesus opfordrer os til at bede til Faderen i sit navn. Der er ingen anden vej.

Vi kan fortælle Jesus, hvor meget vi elsker ham, og hvor højt vi sætter ham, men når det drejer sig om at bede, må vi bede til Faderen gennem Herren Jesus.

Ef. 3:14-15 siger: ”For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem ethvert faderforhold i himmel og på jord har sit navn.” Det er ikke afgørende, hvilken kirke du tilhører, men det er altafgørende, til hvem dit faderforhold er.

Faderen opfylder bøn

Mange mennesker ved, hvad det vil sige at bede til Gud, men de ved ikke, hvad det betyder at bede til Faderen. De lyder ikke, som om de virkelig kender ham. I verdens øjne er han Gud, men for mig er han Fader. Det er en virkelig glæde at vide, at Faderen vil opfylde vore bønner.

Efeserne 5:20 siger: ”… idet I altid siger Gud, vor Fader, tak for alle ting i vor Herre Jesu Kristi navn.” Paulus fortæller os her, at det er Faderen, vi skal takke, og ikke Jesus. Jesu navn er døren til Faderens hjerte. Hvis du vil have bønnesvar, så følg Ordets anvisninger: Bed til Faderen i Jesu navn.

Jesus er nøglen

Vores bøn mislykkes ofte, fordi vi beder på en forkert måde. Jesus er den eneste vej til Faderen. Lad os bruge Jesu mægtige navn, som er os givet. Han gav os fuldmagt til at bruge sit navn. Han sagde: ”I mit navn skal de, som tror, uddrive onde ånder.” Vi har ret til at bruge det navn mod djævelen. Vi har ret til at kalde de dæmoner ud, som binder menneskers sjæle.

For flere år siden holdt jeg et møde i det østlige Texas, og vi studerede emnet bøn. Her skete der to ting, som ændrede hele mit livsløb. Jeg havde altid troet på guddommelig helbredelse, men der var nogle enkelte tilfælde, jeg var bange for. Det var især psykiske tilfælde eller dæmonbesættelser.

Så viste Herren mig dette billede: Det var ligesom med en mand, der går hen for at låse døren op til sin bil. Han ville sige, at han havde åbnet døren, men i virkeligheden var det ikke ham, der gjorde det, for det er nøglen, som åbner døren. Og når han starter bilen, er det nøglen, som starter tændingen. Nøglen er den vigtigste faktor i hele situationen.

Jeg begyndte at se det på en ny måde: det er ikke mig, som skal kaste djævelen ud. Men Jesus gav mig nøglen, som kan gøre det. Jesus er nøglen. Min frygt for at uddrive ånder forsvandt.

Ikke kun med forstanden

Lad mig opfordre dig til at følge Ordet op med at meditere over det, efter at du har læst det. Vores ånd må trænes og skoles. At du læser i Guds Ord er ikke i sig selv et bevis på, at din ånd skærpes. Jeg kan godt sætte mig ned og læse en masse videnskabelige skrifter, men det er ikke noget bevis på, at jeg har forstået, hvad jeg læser. Man kan godt læse Bibelen uden at have forstået, hvad man læser. Det må gå ind i os, indtil vi får det åbenbaret i vores hjerte.

For nogle år siden læste jeg Einsteins relativitetsteori uden at forstå noget af det, jeg læste. Da jeg var færdig, vidste jeg mindre, end da jeg begyndte. Det forvirrede mig bare. Jeg tænker, at folk mange gange ikke forstår, hvad de læser, når de læser Ordet. De prøver at gribe det med deres forstand. Men der må en åbenbaring til i hjertet.

Som jeg lå der og læste, begyndte jeg at meditere over de skriftsteder, jeg havde læst. Jeg begyndte at se noget, som jeg aldrig før havde set. Jeg så, at alt ondt kommer fra Satan, og at han er denne verdens fyrste. Satan har blændet og bundet mennesker. Jeg begyndte at se dem i min egen familie, som var ufrelst og bundet af djævelen.

Der er ikke nogen, som vil køre 160 kilometer i timen og forsøge at dræbe sig selv, hvis de ellers er ved deres fulde fem. Men en, som er påvirket og fuld kunne finde på at gøre det, fordi han ikke ved, hvad han gør. Intet fornuftigt menneske vil bevæge sig gennem livet med direkte kurs mod helvede, hvis han er ved sine fulde fem.

Bøn for en bror

Da den fortabte søn vendte hjem, siger Bibelen at ”han gik i sig selv.” Jeg fik en så stærk åbenbaring, at den forandrede mig. Jeg havde været i bøn for min ældste bror, som var gået væk fra Herren. Men jeg forstod, at al min bøn og faste var sket i vantro. (Hvis du tror, at det er bønnen, som gør det, vil det mislykkes. Det blev åbenbaret for mig, mens jeg lå der).

Jeg trådte ud på gulvet med min Bibel og sagde: ”I Herren Jesu Kristi navn, du modbydelige djævel og dæmon fra helvede, og I ånder, som binder min brors sjæl, jeg binder jer, i Herren Jesu Kristi navn.” Jeg blev fyldt med glæde, for jeg vidste, at det var så godt som sket. Jeg lagde min bibel fra mig og gik ud af værelset, mens jeg sang og fløjtede.

Tanken tvivler

Omtrent to uger senere, da jeg var på vej ind i mit soveværelse, hørte jeg en stemme, der sagde i mit øre: ”Du tror da vel ikke virkelig på, at han vil blive frelst?” Jeg standsede op, lukkede det ud af min tanke og tillod ikke engang mig selv at tænke over det. Men da jeg gik videre, lo jeg indvendig. Jeg fortalte djævelen, at jeg havde gjort krav på min brors frelse, og at jeg vidste, det ville ske.

To dage senere nøjagtig på samme sted, hørte jeg stemmen igen. Den spurgte om det samme. Igen standsede jeg op og skød det ud af min tanke. Jeg fortalte djævelen, at jeg havde gjort krav på min brors frelse og havde brudt Satans herredømme over ham. Få dage senere fik jeg et brev fra min kone, som bekræftede, at min bror var blevet frelst. Jeg skrev tilbage og fortalte hende, at det havde jeg allerede været klar over et par uger.

Jesu navn tilhører også dig. Det navn har autoritet på jorden. Du har ret til at bruge det navn.

Tanker eller tro?

Hvis djævelen kan holde dig i tankens arena, vil han snart hudflette dig. Men hvis du kan holde ham i troens arena, er det ham, som er offer.
Strid troens gode strid. Peter sagde: ”Jeres modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge. Stå ham imod, faste i troen; I ved jo, at jeres brødre her i verden må igennem de samme lidelser” (1. Pet. 5:8-9). Du må tro i dit hjerte og med din ånd, at hvad Ordet siger, er sandt.

Du ser, at djævelen forsøgte at bekæmpe mig to gange. Han prøvede at få mig ind på tankens område: ”Du tror da vel ikke virkelig på, at han vil blive frelst?” Det blev han ved med at sige til mig. Og det er netop på den måde, at mange mennesker prøver at løse deres åndelige problemer – med deres forstand. De bliver forvirrede. De er syge af bekymring og har rynker i ansigtet.

Men du må handle fra dit indre – fra dit hjerte og din ånd. Jesus sagde: ”Den, der siger og ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det sker, som han siger, han skal få det opfyldt.” (Mark. 11:2).

En kvindes erfaring

Samme år talte jeg i Port Arthur, Texas, og det var gode møder med mange helbredelser. En kvinde fra en metodistkirke kom til møderne og takkede mig for undervisningen. Hun fortalte mig, at hun havde været syg i tyve år og ikke været i stand til at arbejde. Hun kunne ikke engang stå op og lave morgenmad til sin mand.

Hun var i fyrrerne og havde to voksne døtre. Lægerne havde ikke været i stand til at hjælpe hende. Hun havde været til forskellige helbredelsesmøder, men det var aldrig lykkedes hende at blive helbredt. Men, sagde hun, i mine møder havde hun lært, hvad hun skulle gøre.

Nogen tid senere fik jeg et brev fra denne kvinde, med en vedlagt gave, for hun skrev, at hun ønskede at være med til at hjælpe en anden, ligesom hun selv var blevet hjulpet. Hun fortalte, at hun ikke før havde kendt betydningen af Jesu navn og Guds Ord.

Hjemme havde hun slået skriftstederne efter, løftet sin Bibel, og sagt: ”Satan, du som har bundet mit legeme alle disse år, jeg bryder din magt i mit liv og gør krav på min udfrielse og helbredelse.” Hun tilføjede, at hun for første gang i tyve havde gjort alt det huslige arbejde selv. Seks måneder var gået, og hun var stadig helbredt. Hun sagde, at hun havde en teenagers førlighed og livsmod, og at hun ikke havde følt sig så godt tilpas, siden hun var seksten år.

Så fortalte hun om sin mand, som ikke var frelst. Han ville ikke gå med hende i kirke, skønt han var en god mand. Denne kvinde tog sin bibel og sagde i sit hjem: ”I Jesu navn bryder jeg djævelens magt over min mand. Og jeg gør krav på hans frelse.” Hun fortalte, at det virkede stærkt. Samme døgn blev han født på ny. Hun sagde, at de var lykkeligere end nogensinde.

For Helligånden siger: ”Den almægtiges navn, den almægtiges vældige navn tilhører kirken og ethvert Guds barn. Brug dine læber, og udtal det navn, for det navn har autoritet i himmel og på jord og under jord, mellem mennesker, engle og dæmoner. Og de skal adlyde dig i det navn.”

For Helligånden siger: ”Den almægtiges navn,
den almægtiges vældige navn tilhører kirken og ethvert Guds barn.
Brug dine læber, og udtal det navn, for det navn har autoritet i himmel og på jord og under jord,
mellem mennesker, engle og dæmoner. Og de skal adlyde dig i det navn.”

”Lær mit folk at tro!”

Kenneth E. Hagin (1917-2003) lå som 16-årig lammet i sin seng på grund af en hjertefejl og en uhelbredelig blodsygdom. Hans personlige omvendelse skete i forbindelse med, at han døde og kom til live tre gange i løbet af ti minutter, hvor han hver gang så helvede. Efter dette var han lammet og lægerne troede ikke, han ville opleve sin 17-års fødselsdag.

Her blev Markus-evangeliet kap. 11 vers 23-24 nøgleord i hans liv og senere tjeneste. ”Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det. Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det.”

Keneth begyndte at tro på disse opsigtsvækkende udtalelser af Jesus og handlede på dem i enkel tro. Efter 16 måneder som sengeliggende kunne han stå op og var helbredt. Senere havde han et syn af Jesus og fik et særligt kald: ”Lær mit folk at tro”. Han blev først ordineret som baptistpræst og senere som pinsepræst. Han nåede at være prædikant i mere end 50 år.

Hans forkyndelse fik stor betydning for den tros-vækkelse, som skete i USA efter 2. verdenskrig. Hagin har udgivet en lang række bøger. Teksten her er fra hans ”Prayer Secrets”, som på dansk udkom som ”Bønnens hemmelighed” på Rhema Forlag i 1986.