Information i DNA beviser skabelse

”DNA’et er som en computerkode, blot langt mere avanceret end noget mennesker har skabt.” – Bill Gates.

”It takes a mind to generate information”. Oversat: ”Der kræves en bevidsthed for at producere information”.

Ordene er den Cambridge-uddannede Dr. Stephen Meyers, og sætningen udtrykker i al sin enkelhed argumentationen for, at den information, som findes i levende organismers arvemateriale, er designet. Dr. Meyer fokuserer i sine bøger og foredrag meget på informationen i DNA som et af de stærkeste beviser på intelligent design. Uanset hvor og i hvilken form vi møder information, står der altid en bevidsthed bag.

Hvad er DNA?

DNA (deoxyribonucleic acid) indeholder arvematerialet i en celle. Det er lange molekyler (i en menneskecelle ca. 2 meter), der i deres naturlige form er kvejlet op som tovværk, og som i den tilstand udgør det, vi kalder kromosomerne.
Kort forklaret: DNA består af to parallelle spiralstrenge med to rækker molekyler placeret parvis imellem strengene som trin på en stige (se tegningen). Molekylerne kaldes basepar, og det er her, informationen ligger. Det var Francis Crick, som i 1953 var med til at fastslå DNA’ets struktur, og det var Crick, som senere udviklede teorien om, på hvilken måde baserne er i stand til at bære information (the sequence hypothesis), en teori, som senere viste sig helt at stemme overens med virkeligheden. De fire basemolekyler, som for nemheds skyld nævnes ved deres forbogstaver A, T, C og G, udgør tegnene i en kode, som kan sammenlignes med en computerkode eller et skrevet sprog, hvor det er rækkefølgen af tegnene, som er afgørende for indholdet af informationen. Crick havde arbejdet som kodebryder under krigen, og det var måske derfor, han fik denne geniale tanke. DNA har altså 4 ”tegn”, som i lange sekvenser kombineres på forskellige måder for fx at kode for de forskellige proteiner, cellen producerer.

Sådan bliver proteiner til

Man kan sammenligne cellens produktion af proteiner med den måde, hvorpå produktionen foregår på en moderne bilfabrik, hvor computerprogrammer styrer tilvirkningen og samlingen af dele. I moderne menneskeskabt produktion er det lange rækker af nuller og et-taller, der indeholder den information, som en computer kan oversætte til bevægelserne i fx en drejebænk. Drejebænken drejer så, lad os sige, en gearkasseaksel med de specifikationer, som altså var indholdet af præcis denne række af nuller og et-taller. I cellen bliver en bestemt del af DNA’ets række af A’-, T’-, C’- og G’er kopieret og ført hen til en kemisk fabrik kaldet et ribosom, hvor koden styrer sammensætningen af en helt specifik kæde af aminosyrer, som bagefter foldes til det protein, som netop denne række af A’-, T’-, C’- og G’er koder for. I begge tilfælde er der tale om en kode, som i sig selv er en abstrakt repræsentation af en aktuel fysisk ting.

Findes der en naturlig proces, som kan skabe koder?

Hvis det for dig, kære læser, lød indviklet eller måske endda helt uforståeligt, så læs det lige et par gange, for har man først forstået det her, så har man tilegnet sig et uomtvisteligt bevis på, at en bevidsthed står bag alt liv. For ligesom et-taller og nuller i computersproget i sig selv ikke indeholder nogen som helst information, før de er blevet arrangeret i en helt bestemt rækkefølge, så udgør de 4 baser i DNA’et heller ikke noget brugbart, medmindre de forekommer i helt specifikke rækkefølger. Hvem har så arrangeret A’-, T’-, C’- og G’erne? Angående nuller og et-taller, så ved vi, at en intelligens står bag – vi kan jo kalde ham for Bill Gates – men hvad med den rækkefølge-specifikke ordning af A’-, T’-, C’- og G’er i DNA’et, er de kommet af sig selv? Apropos Bill Gates, så har netop han udtalt, at ”DNA’et er som en computerkode, blot langt mere avanceret end noget, mennesker har skabt”.
Videnskaben har indtil videre ikke opdaget nogen naturlov, som er i stand til at producere rækkefølge-specifikke molekyler, og der er således ingen, der kan gøre rede for, hvordan information kan opstå ved naturlige processer uden tilstedeværelsen af intelligens.

Hønen eller ægget-problemet

Inde i cellen bliver DNA-koden læst af en proteinmaskine, men koden til den maskine ligger samtidig i DNA’et… hvad kom først, DNA’et eller maskinen, der læser det? Filosoffen Karl Popper skriver: ”Således kan koden ikke blive oversat andet end ved at bruge bestemte produkter af sin egen oversættelse. Dette udgør en virkelig ond cirkel ved ethvert forsøg på at forme en model for, hvordan den genetiske kode kan være opstået”.

To særlige spørgsmål

Problemerne for tilhængere af evolutionsteorien er alvorlige, når vi ser på især to aspekter: 1) Hvordan opstod informationerne til at køre processerne i den allerførste celle? 2) Hvordan øges informationsindholdet, når liv, som evolutionsteorien påstår, har udviklet sig fra simple organismer med lavt informationsindhold til mere og mere komplekse livsformer med større og større informationsindhold? Darwinisterne har ingen svar. Den verdenskendte evolutionsbiolog og ateist Richard Dawkins, forfatteren til «The God Delusion», bliver i et TV-interview spurgt, om han kan nævne en naturlig proces, som kan øge biologisk information. Efter pinlige 20 sekunders spekulerende tavshed beder denne evolutionens super-ekspert om, at kameraet bliver slukket. Da kameraet igen ruller, kommer han med en søforklaring, hvor han behændigt undgår at svare på spørgsmålet.

Små grønne mænd

Førnævnte Francis Crick, som modtog Nobelprisen i 1962, troede ikke på, at liv var opstået ved naturlige processer på denne jord netop på grund af hans kendskab til, at ingen kendt kemi vil kunne producere de informationsbærende rækker af A’-, T’-, C’- og G’er. Crick var ateist og holdt sig derfor til sin egen ide om, at en intelligens fra det ydre rum skulle have sået livet her på jorden. Selv er jeg ikke så meget for små grønne mænd. Jeg foretrækker at tro på den beretning, der starter med: I begyndelsen var ordet… En anden stor biokemiker, professor Dean Kenyon, bevægede sig i løbet af sin karriere fra at være evolutionist til at blive kreationist, idet han igennem sin forskning måtte erkende, at ingen naturlig proces kan producere de informationsbærende molekyler.

Evoutionsteorien er skakmat

Min personlige mening er, at alle de facts, jeg nu har nævnt om DNA-koden samt en lang række andre, der ikke er plads til her, en gang for alle sætter evolutionsteorien skakmat. Det facinerende ved information, som vi kender den fra tekst og koder, er, at den er abstrakt forstået på den måde, at teksten på et stykke papir ikke kan reduceres til eller forklares ved de fysiske/kemiske egenskaber ved papiret og blækket. Koderne i et computerprogram kan heller ikke reduceres til eller forklares ved de fysiske egenskaber ved nuller og et-taller. Information er ikke-materiel, og netop det faktum er svært at håndtere, hvis man tror på stof som den ultimative virkelighed. Information har altid sit udspring i en intelligens, en bevidsthed, en ånd… I begyndelsen var ordet… ORDET…