Jesus kommer snart igen – og menigheden skal bortrykkes

Kronikken er en oversættelse af Gordon Tobiassens undervisning på PlusOase i Odder denne sommer.

Af Gordon Tobiassen. Pastor, rejsende forkynder for Ordet og Israel, Norge

Overskriften gi’r nok forskellige associationer. Nogle vil sige, at dette har vi hørt om i mange år. Men hvornår vil det ske?

Dag og time kender vi ikke, men det, vi ser og oplever i dag, viser, hvordan det profetiske ord går i opfyldelse lige øjnene af os.

Israel har haft landet i 72 år siden genopprettelsen. Jerusalem er i fokus og er blevet en løftesten for verdens nationer (Zak. 12,3. red.) Ruslands stærke tilstedeværelse med hærstyrke i Syrien sammen med Iran, er det optakten til GOG-krigen?

Det etiske og moralske forfald, vi ser, er et mægtigt tegn, ingen kan lukke øjnene for. Tegnene er mange, der skal snart lyde et råb: Jesus kommer!

Bortrykkelsen

”Herren selv vil stige ned fra Himlen, og der vil lyde et mægtigt kommandoråb, en overengels røst og en fanfare fra Guds trompet. Så vil allerførst de, der er døde i troen på Kristus, genopstå.” (1 Tess 4:16)

”Herren selv vil stige ned”. Vi møder i dette vers de fremtids-scenarier, som ligger foran den frelste skare. Menigheden er den store skare af mennesker på denne vor jord, som har taget imod Jesus som deres personlige frelser; de er blevet renset i blodet og har fået del i et nyt liv.

Bortrykkelsen – den dag er det ikke serafer eller englefyrster, der kommer. Nej, Jesus Kristus, vor himmelske brudgom, kommer selv ned fra himmelen for at hente sin menighed (bruden), som Han vandt sig ved sin død på Golgata kors.

Kristus og menigheden har befundet sig i en lang forlovelsestid, som har varet i næsten to tusind år, siden Han vendte hjem til sin Far på himmelfartsdagen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Forinden gav Jesus menigheden et tydeligt løfte: ”Jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er”. Joh. kap.14, 2-3.

Tidspunktet for denne dag, som vi kalder «Kristi dag» kender ingen, ikke engang Jesus. Kun Faderen kender dette specielle øjeblik, når Kristus får besked, alt er klart, og bruden skal hentes hjem.

På denne dag kommer Jesus med et bydende kommndoråb og en overengels røst. Vi vil møde en med tydelig autoritet, kraft og værdighed, som har ventet længe på dette specielle øjeblik, da brud og brudgom skal forenes. Dette råb og den mægtige røst, som skal lyde, vil ryste hele ondskabens hær og det sataniske rige.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



De ufrelste vil ikke høre eller mærke denne røst. Men vi som er frelst og har den Hellige Ånd som pant i vore liv, vi vil genkende røsten, og den vil give genklang i vor ånd. ”Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig.” (Joh.10, 27)

Når folket hørte basunens lyd, gav de agt. Det var enten et signal til samling,
til opbrud og videre vandring mod nye mål,
eller et kald til højtid og fest.

Ingen behøver at fortælle os i det øjeblik, hvad det er, der sker. Vi vil mærke et spontant indre Åndens vidnesbyrd: Nu kommer Han!

Selv om vi aldrig tidligere har hørt en så tydelig tale som i det øjeblik – Skriften bruger på græsk udtrykket «in atomo», som betyder: i løbet af «en millionte-del sekund», skal denne hændelse ske.

”Derefter skal vi, der er i live her på jorden, bortrykkes sammen med dem op i skyerne for at møde Herren i luften.” (1. Tess. 4, 17)


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Gordon Tobiassens illustration viser fra venstre mod højre hans opfattelse af verdens begivenheder siden Jesu første komme. Efter Jesu død, opstandelse og himmelfart følger Pinsedag med udgydelse af Helligånden og Menighedens tid, som er den tid, vi lever i nu. Kristi dag / Kristi 2. komme indvarsler Den første opstandelse, Menighedens bortrykkelse, Brylluppet og Den antikristelige periode (3½ år) frem til Herrens Dag. Herefter følger Tusindårsriget med Dyret og Den falske Profet. Perioden afsluttes med Den yderste Dag eller Dommedag, hvor fortabte fordømmes til Den anden død/ Ildsøen, mens de frelste skal bo på Den nye jord.

Guds trompet

Basunen (trompeten) skal lyde (1. Tess. 4,16).

Israels folk kendte lyden af en basun allerede under ørkenvandringen. De blæste i basunen, når de skulle slå lejr, og det samme skete, når de skulle bryde op og drage videre.

Basunen var meget vigtig i Israels historie, og den blev ofte brugt i forbindelse med store og vigtige begivenheder. Når folket hørte basunens lyd, gav de agt. Det var enten et signal til samling, til opbrud og videre vandring mod nye mål, eller et kald til højtid og fest.

Når hedningefolkene hørte basunens lyd blandt Israels folk, havde de ingen viden om, hvad dette kunne betyde. De var fremmede for denne lyd og forstod ikke, hvad der foregik. Israels børn derimod forstod og havde lært basunens «sprog» at kende.

Paulus bruger dette billede, når han skriver: ”Herren selv vil stige ned fra Himlen, og der vil lyde et mægtigt kommandoråb, en overengels røst og en fanfare fra Guds trompet. Så vil allerførst de, der er døde i troen på Kristus, genopstå. Derefter skal vi, der er i live her på jorden, bortrykkes sammen med dem op i skyerne for at møde Herren i luften.”

Trompeten skal lyde, og de døde i Kristus skal først stå opp. Dette øjeblik indtræffer, når Jesus kommer for at hente brudeskaren hjem. Dagen nærmer sig, tegnene er tydelige, vi går og venter, trompeten skal snart lyde ……

Ud af gravene

Der kommer også et ”derefter”. Vi, som lever, altså vi, som er blevet tilbage, skal sammen med dem, der er døde i troen på Kristus, rykkes op i skyerne for at møde Herren. (1. Tess. 4, 17)

Alle de frelste hensovede fra tidligere generationer vil på denne dag og i det øjeblik blive kaldt ud fra deres grave. Det gælder også dem, der fik deres grav i havet, eller blev gravlagt på slagmarken.

Da bliver de døde oprejst i helliggjorte legemer, altså sunde, uforgængelige herlighedslegemer. Det øjeblik, hvor vi iklædes og overklædes af herlighed, bliver en stråleglans, som vil lyse af renhed, hellighed og skønhed.

Jeg tror, at der i himmelrummet, i Djævelens og ondskabens domæne, i dette herlige øjeblik, når brud og brudgom mødes, vil udløses et lysglimt og et sejrsråb med et rungende «Halleluja», som vil ryste mørket og ondskabens hær.

Vi skal løftes af Åndens kraft op i skyerne, op i luften for at møde Herren. Hvilket mægtigt syn og hvilken dag, det bli’r! Dette er forløsningens dag for Kristi menighed. For første gang skal da hele Guds frelste menighed fra alle tider, alle folk og nationer være samlet på et sted. Og de skal aldrig mere skilles, for da skal vi for altid være sammen med Herren. Trøst da hinanden med dette budskab. (1. Tess. 4, 17–18)

”Hvilken underfuld dag,
når min Jesus jeg skal se,
når for hans fod jeg knæler ned,
han, som døden for mig led.
Han mig tager i sin hånd
og leder mig til løftets land.
Hvilken herlig og underfuld dag! ”
(Ukendt forfatter)

I tiden efter bortrykkelsen vil der ske meget mere, både i himmelen og på jorden. Så er spørgsmålet: Har du passet i orden, er du rejseklar, for Jesus kommer snart!