Mogens kæmper for en missionerende kirke

Mogens Mogensen fylder 60 år den 21. november.Mogens Stensbæk Mogensen har et imponerende cv, der kan tage pusten fra de fleste. Men man kan selvfølgelig nå meget i løbet af 60 år. Mogens Mogensen fylder 60 år den 21. november.
Mogens Mogensen er kendt som en ivrig debattør om religions- og kulturspørgsmål. Hans indlæg skaber modvægt til en stereotyp og ensidig indvandrerdebat og peger på ligheder mere end modsætninger.
– Jeg synes, vi bliver mere og mere snæversynede, nærsynede og enøjede herhjemme. Vi mangler ydmyghed og glemmer, at der findes andre kulturer med gyldige måder at håndtere livet på. Vi glemmer, at kristne i den vestlige verden kun udgør en tredjedel af verdens samlede kristenhed, siger han.
Hans åbne holdning til andre kulturer får ham dog ikke til at lukke øjnene for Islams udfordringer eller Kristendommens missionsanliggende.
– Vi skal lære os selv og muslimerne at kende. Det er to sider af samme sag. Det er i mødet med en anden kultur og religion, vi for alvor finder ud af, hvem vi selv er. Det fører så til, at vi bliver bevidste om vores missionsopgave, samtidigt med at vi betragter muslimerne som vores medmennesker.

Missionær hos muslimer

Mogens Mogensen er cand. mag fra Aarhus Universitet i Historie og Kristendomskundskab. Efter en tid som adjunkt på Esbjerg Gymnasium blev han udsendt til Nigeria som missionær for Sudanmissionen sammen med sin kone Karin. Samtidig studerede han Islam på Selly Oak Colleges i Birmingham og fik en Master of Art i Missiologi fra Fuller Theological Seminary i Californien. Mens han var i Nigeria påbegyndte han også sit ph.d. i interkulturelle studier. Den fik han fra Fuller i år 2000.
– Det mest spændende, jeg har været med til, er mine 10 år som missionær i Nigeria, især de sidste fem, hvor jeg var missionær blandt muslimer. De har formet mig og var også baggrunden for min ph.d. Mødet med Nigeria præger også det, jeg har bedrevet herhjemme som konsulent i religions- og kulturmødet, siger han.
Efter hjemkomsten fra Nigeria i 1991 blev Mogens Mogensen Lands- og Ungdomssekretær i Sudanmissionen og året efter blev han Generalsekretær frem til 1998. Herefter er han konsulent i Intercultural.dk og ekstern lektor på hhv. Københavns og Aarhus Universitet.

Kærligheden er sårbar

Mogens Mogensen er i dag flittigt brugt som konsulent af både folke- og frikirkelige foreninger og missionsselskaber. Der er fire strømninger i hans aktiviteter: Mission, kulturmøde, religionsmøde og kirkeforståelse.
– De fire strømninger løber nu sammen i det, der optager mig mest i øjeblikket: Kirken som ”missional kirke”. Folkekirken er ved at udvikle sig fra magtful majoritetskirke til minoritetskirke og må transformeres fra servicekirke til missionskirke.
– Nu har Folkekirken i mange år været dominerende som statskirke, men den ordning er under hurtig afvikling. Så skal kirken finde ud af, hvad den så er til for. Mission er ikke en af mange gode ting, men selve kirkens eksistensberettigelse.
– Vi går fra at være en dominerende kirke, hvor vi er tilbøjelige til at tale ned til de andre, og til at være et blandt andre ligestillede religionssamfund. Det er aldrig sundt at prædike evangeliet fra en magtposition. Evangeliet om Guds kærlighed formidles bedst nedefra, ikke oppefra. Kærligheden er jo altid sårbar.
Hvad synes du, der bør siges i indvandrerdebatten herhjemme?
– Vi glemmer både det historiske og det globale perspektiv. Historisk glemmer vi, hvilke problemer vi selv har kæmpet med. Vi tror fx , at kvinders rettigheder har eksisteret i Danmark siden Adam og Eva. Men det var jo først i sidste århundrede, kvinder fik stemmeret.

Vi mangler tålmodighed

– Det, vi har svært ved med indvandrerne, er det, som vi selv har kæmpet med i historien. Vi mangler tålmodighed. Det, som har taget os hundredvis af år, forventer vi, at indvandrerne skal klare på en dag!
– Vi mangler globalt perspektiv. Vores syn på tingene er det eneste legitime i hele verden. Vi tror, vi selv er på civilisationens tinde. Det er en meget skadelig egocentrisme, slutter Mogens Mogensen. Fødselsdagen markeres med to receptioner, på Frederiksberg den 19. og i Christiansfeld den 20. november.